Spring til indhold

Privatlivspolitik

Sådan behandler vi de personoplysninger, du deler med os, når du bruger hjemmesiden. Version 1.1 — august 2026.

Dataansvarlig

Dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er LP Site ApS, CVR 46611810, Rideknægtsvej 10, 3400 Hillerød. Du kan altid kontakte os på support@lpsite.dk. Vi har ikke pligt til at udpege en databeskyttelsesrådgiver og har ikke gjort det.

Hvilke oplysninger indsamler vi

Når du udfylder mockup-formularen, beder vi om dit navn, din cafés navn, adresse og dit mobilnummer — de er nødvendige, for at vi kan kontakte dig. Din e-mailadresse er frivillig. Oplysningerne bruges udelukkende til at lave et udkast til din nye hjemmeside og til at kontakte dig om det. Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b — foranstaltninger, du selv anmoder om, forud for en eventuel aftale. Skriver du til os på mail, behandler vi også de oplysninger, du selv sender. Vi foretager ikke automatiske afgørelser eller profilering og bruger ikke dine oplysninger til markedsføring.

Af hensyn til drift og sikkerhed fører vores server desuden almindelige serverlogs med IP-adresse, tidspunkt og forespurgt side, og formular-endpointet begrænser antallet af indsendelser pr. IP-adresse. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i sikker drift (artikel 6, stk. 1, litra f). Logs slettes automatisk efter senest 30 dage.

Cookies og statistik

Hjemmesiden bruger ingen cookies til statistik eller markedsføring, og derfor møder du ikke et cookie-banner. Til besøgsstatistik bruger vi Plausible Analytics (cloud-tjenesten fra Plausible Insights OÜ, Estland/EU), som hverken bruger cookies, browser cache eller local storage og ikke indsamler personhenførbare oplysninger — statistikken er anonymiseret og samlet, og al data behandles og lagres i EU. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at forstå brugen af hjemmesiden (artikel 6, stk. 1, litra f). Læs mere i Plausibles datapolitik.

Hvordan vi opbevarer og deler oplysningerne

Oplysninger fra mockup-formularen sendes fra vores egen server til vores postkasse som e-mail. Bliver vi ikke enige om en aftale, sletter vi oplysningerne senest 6 måneder efter vores seneste kontakt. Bliver du kunde, opbevarer vi oplysningerne, så længe kundeforholdet består, og regnskabsmateriale i 5 år fra regnskabsårets udløb efter bogføringsloven.

Til den tekniske drift bruger vi databehandlere: Hetzner Online GmbH (serverdrift, Tyskland/Finland, EU), Google Ireland Limited (Gmail — drift af vores postkasse, Irland/EU) og Plus Five Five, Inc. (tjenesten Resend, udbringning af e-mail, USA). Overførsler til USA sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser i vores databehandleraftaler med leverandørerne, som desuden er certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework. Du kan få en kopi af overførselsgrundlaget ved at skrive til os. Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre.

Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) har du ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, berigtigelse af urigtige oplysninger, sletning, begrænsning af behandlingen, indsigelse mod behandling baseret på vores legitime interesse og dataportabilitet. Skriv til support@lpsite.dk — vi svarer senest en måned efter din henvendelse. Du kan desuden klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Kontakt

Har du spørgsmål til denne privatlivspolitik eller til vores behandling af dine oplysninger, er du velkommen til at skrive til support@lpsite.dk.